Netværket opstod
bl.a. på grund af en undren over det lave antal
kvinder på netcafeerne; hvorfor var det et rum som overvejende
blev brugt af unge drenge? Og hvorfor spiller piger ikke
computerspil når det nu er så sjovt?
Vi startede gruppen med det mål at nedbryde forestillingen om
at
ord som “konkurrence” og “aggressivitet” er
maskuline adjektiver.
Vi ville ændre på forestillingen om at netcafeen og dens
aktiviteter
er en slags eksklusivt rum, reserveret for mænd og drenge.
Et Netværk
Get-Out handler om, at kvinder og piger godt kan, og gerne vil,
spille computerspil. Ved at spille strategiske multiplayerspil, med
og mod hinanden, leges et forhold til computeren frem, som
hverken er defineret af pligt eller alvor. Vi spiller indviklede spil,
som det kræver tid og interesse at sætte sig ind. Man
må komme
igen og øve sig for at blive bedre.
Netværket er et slags “tredje sted” for kvinder,
et socialt sted væk
fra hjemmet, arbejde eller skole. Det er et socialt netværk,
som
danner grundlaget for at sprede viden om kvinder, der spiller
computerspil.
Lav din egen gruppe:
Get-Out er et offentligt netværk,
som desværre er placeret i KBH,
men hvis du vil starte din egen gruppe, så se en mulig opskrift
her:
1. Find en person, som kender det spil i vil spille, og som er villig
til
at dele sin viden
2. Det er oftest sjovest når alle er på nogenlunde samme
niveau
3. Find en net-café som virker passende (prisniveau, lokalitet,
spil,
udstyr, renlighed)
4. Beslut jer for en dag og send mails ud (Spam for guds skyld)
5. Reserver plads i forvejen
6. Hjælp hinanden, og vær sikker på at jeres lokale
”ekspert” ikke
sidder for sig selv
7. Vær ikke bange for at gøre noget forkert, der er
ikke noget der
kan gå i stykker
8. Brug de ansatte på netcafeen, de har som regel en kæmpe
viden
9. Tag plads, i har betalt for at være der
Tanken om Get-Out -grupper over hele landet er skøn, og du/i
er
velkomne til at skrive til os for nærmere info: info[a]edu-art.dk
|