projekter
om edu-art
research
presse
 
english
kontakt
 

Letz Play går ud på at invitere kvinder og piger ud på netcafe.
Her får de mulighed for at spille computerspil med og mod
hinanden, og lege sig frem til viden om computere og teknologi
igennem fælles oplevelser. Projektet kommer til at foregå i
Marts 2006 på netcafeen Boomtown i København. Letz Play
henvender sig til piger og kvinder over 16 år. Det er gratis at
deltage. LetzPlay site link

Hvordan foregår Letz Play?

Letz Play afholdes fire gange og kulminerer med en event.
Kvindelige coaches står for introduktioner til spil som du ikke
kender. Til den afsluttende event vil der være mulighed for at
spille, deltage i turneringer og vinde præmier. Du kan også
bare hænge ud og være med i lodtrækninger om gaver og ikke
mindst; blive underholdt af kvindelige VJ’s og DJ’s.

Formålene med Letz Play er:

  • At være med til at bane vejen for, at piger og kvinder
    forbedrer deres IT kompetencer ved at lege med
    computerspil

  • At gøre kvinder synlige på steder, hvor kvinder for det
    meste ikke kommer
  • At give piger og kvinder mulighed for at danne nye
    netværk uden for skolen, klubben og hjemmet
  • At piger og kvinder lærer noget om strategi,
    kommunikation og teamwork gennem spil og leg
  • At gøre netcaféer attraktive og tilgængelige for kvinder,
    som et alternativt bud på en sjov fritidsaktivitet

Letz Play støtter og udvikler kvinder og pigers IT-kompetencer
og fremmer en fortrolighed med computeren. Med Letz Play
giver vi flere kvinder en mulighed, som de ikke vidste at de
havde!

Vores vision er at afholde Letz Play i større byer landet rundt,
projektet er derfor ikke en engangsforestilling.

Projektet er støttet af Dansk Ungdoms Fællesråd.

 
   
   
   
edu-art :: home edu-art :: home edu-art :: home edu-art :: home